Koncertprogram

 

Fotogalleri fra turen

 

 

Letland 291

 

ALL ARE WELCOME! … stod der på et skilt til venstre for døren ind til kirken. Det var en torsdag først i juni, og vi, Kolding Kammerkor og undertegnede, var ankommet til Letlands hovedstad Riga samme morgen. Efter at have gået lidt rundt i Rigas gader med koret besluttede jeg mig for et par timers spadseretur på egen hånd, imens koret nød noget lettisk øl på en af Rigas torve.

 

 

 

 
Jeg havde gået rundt et par timer alene på må og få i de charmerende krogede gader og benyttet lejligheden til at kigge indenfor i hver eneste kirke, jeg passerede på min spadseretur. Det var ikke så få, seks for at være præcis, så da jeg omsider nåede ned til den mægtige flod, Daugava, som løber igennem Riga og deler byen i to, havde jeg egentlig set nok kirker for den dag. Men så kom jeg forbi en trappe og så op og fik øje på endnu én, som fangede min opmærksomhed. Jeg troede ikke mine egne øjne. Trappen op til kirken manglede flere trin, og såvel den som kirken trængte til en kærlig hånd. Et lille birketræ voksede sågar op fra en af kirkens tagrender og gav ny mening til ordsproget: ”træerne vokser ikke ind i himlen”! Jeg overvejede, om kirken mon stadig var i funktion. Jeg satte mig for at finde ud af det og begav mig op ad den faldefærdige trappe. Da jeg nåede toppen af trappen lå kirkedøren lige foran mig, og dér var det, at jeg fik øje på skiltet foran kirken: "The Anglican Church. ALL ARE WELCOME!", stod der. Det var da en rar velkomst, tænkte jeg glad ved mig selv og begav mig indenfor.
 
 
Så snart jeg havde åbnet døren hørte jeg til min glædelige forbavselse pludselig lyden af den smukkeste korsang. Jeg fortsatte lige så forsigtigt ind igennem den 2. dør til jeg stod inde i selve kirkerummet. Det var stort, åbent, lyst og meget sparsomt dekoreret. På gulvet stod stolerækker på skrå i hver sin side og foran alteret stod et stort kor af unge mennesker i 20'erne og sang så englene måtte misunde dem. Bortset fra koret, dets kvindelige dirigent og mig var der ikke andre i kirken, så jeg listede lige så stille hen til den bagerste stolerække og satte mig og lyttede. Det viste sig at koret havde prøve på dets koncertprogram, og jeg fandt hurtigt ud af, at de kom fra Sverige, for dirigenten talte svensk til de ca. 40 sangere. Jeg besluttede mig for at blive siddende og høre resten af korprøven som var ren vellyd. Efter prøven gik jeg hen til dirigenten, præsenterede mig, komplimenterede korets formåen og spurgte, hvem de var. Hun fortalte, at de kom fra Göteborgs tekniske skole og havde koncert dagen efter. Jeg benyttede lejligheden til at gøre lidt reklame for mit eget kor og vores forestående koncert.

 

Letland 317

 

Om aftenen var jeg og nogle korsangere til koncert i Rigas domkirke. På programmet stod udelukkende ny musik af den internationalt anerkendte lettiske komponist Peteris Vasks, spillet og sunget af  radiosymfoniorkester og Radiokor. Da gik det for første gang op for mig, hvor meget musik betyder for letterne. Domkirken var fyldt til bristepunktet, entreen kostede sølle 70 kr., og bifaldet var langvarigt og begejstret. Forståeligt nok, for Peteris Vasks er i den grad en komponist, som skriver ny musik, så man føler, at man kender den. Den er smuk, melodisk, ekspressiv, et helt tonemaleri af skønne klangfarver. Med andre ord anbefalelsesværdig at lægge ører til.

 

 

 
Kolding Kammerkor og jeg var i Letland for at give to koncerter, den ene i den lille charmerende by Kuldiga, hvorfra en af korets sopraner stammer, og den anden i hovedstaden Riga. Vi havde sammensat et program, som med tre hovedoverskrifter redegjorde for tre temaer: først ”lettiske spejlinger”, som satte danske og lettiske satser med samme eller lignende tekstforlæg overfor hinanden; så fulgte ”du danske sommer”, der, som overskriften antyder, var en buket af danske sommersange; og til sidst ”kirkelig vokalmusik fra forskellige epoker”.

 

 

Letland 142
Vores første koncert i en kirke i Kuldiga fandt sted om fredagen. Busturen fra Riga til Kuldiga var munter og der der gik ikke længe før vi fik øje på den første stork. ”Se, en stork til højre!”, råbte én. Kort efter råbte en anden: ”Stork til venstre” og hele alle spejdede mod venstre. Inden vi nåede til Kuldiga var vi holdt op med at tælle storke, så mange var der i det smukke landskab. I Kuldiga skulle vi dele scenen med det lokale Rate Kammerkor, som der var etableret kontakt til. Først sang vi, derefter Rate Kammerkor og til sidst sang vi to sange sammen, som vi havde haft en kort prøve på samme dag, en dansk sommersang og en lettisk korsats. Reaktionen fra publikum var gennem hele koncerten overvældende. Der var højlydt applaus efter hver eneste korsats, men især løftede taget på kirken sig efter vores tredje indslag, som var en lettisk fædrelandssang ”Latvia”. Publikum var tydeligt rørte og begejstrede over, at et dansk kor stillede sig op og sang på lettisk og kvitterede med et bragende bifald. En kvinde med tårer i øjnene kom spontant løbende op til mig, da jeg tog imod applausen og overrakte en blomst. Dét var hele koncerten værd.
 

 

Letland 226

 

 

Efter koncerten var der hyggeligt samværd med Rate Kammerkor på et smukt sted ved bredden af floden Venta med udsigt til et af Europas breddeste vandfald (249 m). Rate-koret havde disket op med alskens lækkerier og ind imellem blev stemmerne yderligere rørt med nogle festsange indtil klokken blev 22 og bussen hentede os og kørte os tilbage til Riga. 

 

 

 

 

Letland 283

 

Om lørdagen var der mere tid til at se Riga om formiddagen, hvad vi hver især benyttede os af. Jeg tog på en guidet bustur, som bl.a. fremviste nogle utroligt smukke art nouveau-bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet. Om eftermiddagen mødtes vi alle i Sankt Johannes-kirken i Rigas gamle centrum til opvarmning og forprøve. Koncerten sidst på eftermiddagen var desværre mindre godt besøgt end i Kuldiga, og publikum mere afdæmpede, til trods for at koret sang vidunderligt og kirkens akustik i den grad hjalp positivt til at løfte musikken op på et højere plan. 

 

 

Om aftenen stiftede vi atter bekendtskab med såvel god lettisk øl som det fremragende lettiske køkken i en god restaurant. Humøret var højt hos alle, glade over de to veloverståede koncerter og de mange spændende indtryk fra nogle intense dage

.

 

Letland 065
 
Nu kunne vi holde helt fri! Søndag var sidste dag i Letland, og der var vi ude at se Rundale Slot, som er Letlands pendant til Vinterpaladset i Sankt Petersborg. Det var et enormt stort slot vi blev vist rundt i, og som I kan se på et af billederne fik vi også lov til at synge et par sange i en af de smukke sale. Det var spændende at høre om slottets historie, fx hvordan det i sovjettiden var blevet misligholdt og salene brugt til såvel skolestuer som gymnastiksale med basketballkurve på væggene! Et enormt restaureringsarbejde er foretaget i såvel parkanlægget som af selve slottet for at føre det tilbage til dets originale pomp og pragt. Rundale Slot er bestemt et besøg værd, og med denne ekstra berigende oplevelse drog vi mod lufthavnen og fløj tilbage mod Danmark, fulde af vidunderlige indtryk og meget mere sammenrystede end da vi tog afsted.

 

 

 
Morten Heide
Dirigent for Kolding Kammerkor